NOBIS
De fysiske rammer
Vi tænker at der skal være plads til 20-25 mennesker i boligen/boligerne.
Boligerne skal leve op til de standarder, der er fastsat i lovgivningen. Vi forestiller os derfor at bostedet består af en række etværelses og toværelses lejligheder, med eget toilet og bad, samt mindre kogeniche eller tekøkken. Derudover skal der være en række fællesrum, som fælleskøkken, spisestue, opholdsstue, festsal, evt træningsrum mv. Der skal også være adgang til uderum, have eller lign.
Det er vigtigt at de unge bor i et nærmiljø, hvor der også bor andre mennesker. Et miljø hvor der gensidigt er fokus på at hjælpe hinanden og bidrage til større livskvalitet og begrænse ensomhed. Forskellighed ses som en ressource. -Alle gør hvad de er gode til, både internt i vores bosted, samt i det omkringliggende nærmiljø.
Derudover er det vigtigt at bostedet er placeret i nærheden af offentlige transportmidler, samt butikker.
Det er desuden vigtigt for, at vi kan realisere projektet, at boligerne vil kunne udbydes til ca. samme pris som de offentlige tilbud.