At være noget for andre

Vores unge får, præcis som alle andre, en anden selvforståelse og selvbevidsthed ved at udføre opgaver, hvor det, de bidrager med indgår i en større sammenhæng og kan bruges af andre.

Derfor er det helt centralt, at vi skaber en boform, hvor de unge både kan være sig selv, og som knytter de unge til hinanden. Men også gør det muligt at være en del af fællesskabet/samfundet, via naturlige nære muligheder, med f.eks. sameksistens med studieboliger, ældreboliger mv., med adgang til fælles områder, fælles aktivitetsmuligheder og fælles opgaver.

De unge udvikler på denne måde deres evner til at indgå i forpligtende, meningsfulde fællesskaber som aktive og deltagende. De får et klart blik for eget værd og betydning for venner, naboer og fællesskabets øvrige beboerer og gæster. Gennem konkrete  arbejdsopgaver og aktiviteter, kvalificerer den enkelte sig til at løse og tage ansvar for de specifikke opgaver, der knytter sig til aktiviteten. Som beboere på bostedet vil de unge hele tiden afprøve deres nyerhvervede viden og kompetencer og opleve betydningen af at være
betydningsfulde og uundværlige deltagere i et fællesskab.

Når forskellighed bliver en styrke

Bostedet skal være en del af et inkluderende fællesskab, hvor forskellighed anses som en styrke. Mennesker med kognitive udfordringer eller særlige behov, er ofte også mennesker med særlige ressourcer, og en anden synsvinkel på livet.

Fællesskabet kan forstås som en ’Landsby’, hvor der udover vores unge, bor andre mennesker. Det kan f.eks. være ældreboliger, ungdomsboliger, studieboliger, daginstitution og lign. Omdrejningspunkter for fællesskabet kan være en ’Kro’, en ’Markedsplads’, et ’Folkekøkken’ mv. med opgaver, som alle er med til at løfte. Det skaber mulighed for at bringe den enkeltes styrker og kompetencer i spil – alle er med til at gøre en forskel. Gevinsten er, at det kan modvirke ensomhed og følelsen af ikke at være noget for nogen. Det vil både gøre de unge, andre beboere og samfundet til vindere.